Kranio sakral terapi
En blid men dybtgående behandlingsform
Døjer du med migræne, hovedpine, piskesmældssmerter, spændinger eller måske fysisk/psykisk stress? – så kan kranio sakral terapi være en effektiv behandlingsform.
Vi tilbyder
Kranio sakral terapi
Kranio sakral terapi
Kranio sakral terapi (KST) er en meget blid og nænsom manuel behandlingsform, der har en dybdegående indvirkning på centralnervesystemet, det autonome nervesystem, hormonbalancen og muskel-skelet systemet.
Centralnervesystemet gennemstrømmes af spinalvæsken i en konstant rytmisk strøm. Denne puls, som udgår fra kraniet ca. 10 gange/min., kaldes kranio sakral rytmen.
Under behandlingen reguleres kranio sakral rytmen, og væskestrømmen omkring centralnervesystemet stimuleres.
Problemer i kranio sakral systemet kan stamme helt tilbage fra din fødsel, fra stød og slag mod hoved, ryg, korsben og haleben, fra traumer – fysiske såvel som psykiske eller efter trafikuheld.
Problemer kan også skyldes langvarig overbelastning så som stress, dårlig kropsholdning eller forkerte arbejdsstillinger.
Kranio sakral terapiens grundantagelse
I KST er det en grundantagelse, at kroppen selv korrigerer ubalancer. Gipsen heler ikke det brækkede ben, det gør kroppen. Men gipsen har en funktion – den skaber nogle omstændigheder, som giver kroppen gode muligheder for at komme sig.
KST drejer sig meget om det samme – at give kroppen optimale arbejdsbetingelser.
I selvsamme øjeblik kroppen bringes ud af balance, starter den selv helingsprocessen – den søger altid tilbage mod balance. Denne re-balancering foregår uafbrudt, og langt det meste af tiden med succes, – vi bemærker den end ikke.
Men livets forunderlige gang bringer os ind imellem til grænsen og nogle gange over.
Kranio sakral behandling er især velegnet til:
Kranio sakral terapi bliver brugt til at behandle forskellige fysiske og psykiske symptomer samt til at fremme generel velvære bl.a.
- Stress relaterede lidelser
- Hovedpine/migræne
- Piskesmældsskader
- Bækken problemer
- Kæbespændinger
- Hyperaktive børn
- Nakke problemer
- Kroniske smerter i bevægeapparatet (bækken, lænd, brystryg og nakke)
Sådan foregår behandlingen:
Under behandlingen er du fuldt påklædt, og de fleste teknikker udføres, mens du ligger på ryggen på en briks.
Ved lette tryk og berøringer på især kranie, skulder, rygsøjle og bækken frigøres spændinger og blokeringer. Du vil ofte opleve en dyb afspænding.
Behandlingen er smertefri, blid, meget behagelig og afstressende at modtage.
Hvordan kommer jeg igang?
Du kan komme direkte til os – der kræves ingen lægehenvisning for at få kranio sakral terapi. Er du i tvivl om kranio sakral terapi er den rette behandling til det du døjer med, skal du endelig kontakte os.
Nyttig info:
Se vores priser her
Vi tilbyder også:
Kiropraktik
Fysioterapi
Massage