Kraniosakralterapi

Kranio sakral terapi

En blid men dybtgående behandlingsform

Døjer du med migræne, hovedpine, piskesmældssmerter, spændinger eller måske fysisk/psykisk stress? – så kan kranio sakral terapi være en effektiv behandlingsform.

Kranio sakral terapi

Kranio sakral terapi (KST) er en blid og nænsom manuel behandlingsform, der har en dyb indvirkning på centralnervesystemet, det autonome nervesystem, hormonbalancen samt muskel- og skeletsystemet. Centralnervesystemet gennemstrømmes af spinalvæske i en konstant, rytmisk strøm. Denne puls, som udgår fra kraniet ca. 10 gange i minuttet, kaldes kranio sakral rytmen.

Under behandlingen reguleres denne rytme, og væskestrømmen omkring centralnervesystemet stimuleres, hvilket kan fremme kroppens naturlige balance og helingsproces.

Problemer i kranio sakral systemet kan have mange årsager, herunder traumer fra fødslen, stød eller slag mod hoved, ryg, korsben og haleben og fysiske og psykiske traumer. Langvarig overbelastning som stress, dårlig kropsholdning eller forkerte arbejdsstillinger kan også påvirke systemet negativt.

Kranio sakral terapiens grundantagelse

I Kranio Sakral Terapi (KST) bygger man på, at kroppen selv korrigerer ubalancer. Det er ikke gipsen, der heler det brækkede ben – det gør kroppen. Gipsen skaber blot de rette betingelser, så kroppen kan hele bedst muligt.

På samme måde handler KST om at skabe optimale arbejdsbetingelser for kroppen, så den kan genoprette sin balance.

Så snart kroppen kommer ud af balance, starter den selv en helingsproces – en konstant og uafbrudt søgen mod ligevægt. Det sker så naturligt, at vi som regel slet ikke bemærker det.

Men livets udfordringer kan nogle gange føre os ud over kroppens grænser – og her kan KST hjælpe med at støtte kroppens naturlige genoprettelse.

Kranio sakral behandling er især velegnet til:

Kranio sakral terapi anvendes til behandling af både fysiske og psykiske symptomer samt til at fremme generelt velvære, herunder blandt andet:

  • Stress relaterede lidelser
  • Hovedpine og migræne
  • Piskesmældsskader
  • Bækkenproblemer
  • Kæbespændinger
  • Hyperaktive børn
  • Nakke problemer
  • Kroniske smerter i bevægeapparatet 

Sådan foregår behandlingen:

Under behandlingen er du fuldt påklædt, og de fleste teknikker udføres, mens du ligger afslappet på ryggen på en briks.

Med lette tryk og blide berøringer – særligt omkring kraniet, skuldrene, rygsøjlen og bækkenet – arbejder terapeuten med at frigøre spændinger og blokeringer i kroppen. Mange oplever en dyb, indre ro og afspænding undervejs. 

Behandlingen er smertefri, nænsom og meget behagelig at modtage – og ofte også dybt afstressende.

Book en tid i dag

Hvordan kommer jeg igang?

Du kan komme direkte til os – der kræves ingen lægehenvisning for at få kranio sakral terapi. Er du i tvivl om kranio sakral terapi er den rette behandling til det du døjer med, skal du endelig kontakte os.