Praktisk info

Nyttig info du med fordel kan læse inden din behandling

 

Inden din behandling hos Rygcenter Aarhus, opfordrer vi til, at du læser nedenstående info. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os.

Book onlineKontakt os

Praktisk info

Hvordan foregår en konsultation?

Når du kommer til os , vil en kiropraktor først udspørge dig om din problemstilling og dine symptomer. Herefter følger en klinisk undersøgelse – det vil sige en undersøgelse af din problemstilling. Der kan være behov for at foretage røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning. 

Ud fra denne grundige undersøgelse stiller vi en diagnose, og anbefaler den rette behandling til dig – ud fra vores brede tværfaglighed.

Forsikringer

Vi samarbejder med alle forsikringsselskaber. Tag endelig fat i din forsikring for at høre om de vil dække dit behandlingsforløb. 

Det er altid dit eget ansvar at tjekke, hvorvidt din forsikring dækker hos os. 

Den offentlige sygesikring

Kiropraktik: 
Den offentlige sygesikring giver tilskud til kiropraktorbehandling. Det kræver ikke henvisning fra en læge og trækkes automatisk fra din regning i klinikken.

Fysioterapi: 
Vores fysioterapeuter har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring.
Vær særligt opmærksom på dette i forhold til din sundhedsforsikring.

Har du fået en henvisning fra din læge, kan vi hente den. Der er ikke offentligt sygesikringstilskud til fysioterapeutisk behandling hos os. 

Afbudspolitik

Du skal senest melde afbud kl. 9.00 på dagen for din behandling.

– I henhold til overenskomsten vil du ved afbud senere end kl. 9.00 på dagen for din behandling, skulle betale et afbudsgebyr. Du kan se satsen her.

Kommune, genoptræning.dk

Kommunebevilling: 

Du kan søge kommunen om helbredstillæg, hvis du er folkepensionist eller modtager førtidspension efter reglerne fra før 2003. Se mere på Borger.dk

Genoptræning.dk:
Vi har indgået et samarbejde med kommunen om at varetage genoptræningsgarantien, hvis kommunen ikke selv har mulighed for at varetage denne inden for 7 dage efter udskrivelse fra sygehus.

Betaling

Du kan betale med de fleste betalingskort, mobilepay og kontanter. 

Betalingen foregår altid efter hver behandling. 

Har du sundhedsforsikring, som dækker din behandling, kan vi i mange tilfælde afregne direkte med forsikringen for dig, hvis du har en skriftlig bevilling fra forsikringen. 

Parkering og busser

Vi har egen gratis parking lige ved døren. 

Der er afmærket handicap-parkering ved døren. 

En del buslinjer går i gåafstand herfra. Tjek da midttrafik eller rejseplanen

Online Portal

Hvad skal jeg medbringe til behandling?

Generelt: 
Du skal medbringe dit sundhedskort.  

Massage/akupunktur: 
Her skal du medbringe et håndklæde eller lagen.

Træning: 
Det er en god idé at medbringe egen drikkedunk. 

Sygeforsikring 'danmark'

Sygeforsikringen ‘danmark’ giver tilskud til en lang række af vores behandlinger. 

Herunder:

  • Kiropraktik
  • Fysioterapi
  • Kiropraktisk medhjælp
  • Genoptræning
  • Lægehenvist akupunktur
  • Seniortræning
  • Jiri træning

Henvend dig gerne hvis du er i tvivl og ellers kan du se hvad du kan få af tilskud på sygeforsikring ‘danmarks’ hjemmeside her

Henvisning fra læge

Du behøver ikke en henvisning fra din læge i forbindelse med kiropraktorbehandling.

Hvis du har fået en henvisning til fysioterapi skal du være opmærksom på at vores fysioterapeuter ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring. 

Vi kan hente din henvisning elektronisk og se hvad din læge anbefaler. 

Røntgen, MR-scanning og ultralyd

Røntgenundersøgelse:
Er der brug for en røntgenundersøgelse, kan vi foretage denne på klinikken.
Vi har det nyeste digitale anlæg, og det vil være muligt at købe en CD med hjem med egen røntgenoptagelse.

Ultralydsscanning:
Ved behov kan vi også foretage en ultralydsscanning – typisk ved  skader i f.eks. skulder, albue, hånd, hofte, knæ og fod.

MR-scanning:
Hvis der er behov for det, kan vi henvise til MR-scanning på sygehuset.

Rekvirering af billeder: 

Har du inden for de seneste 5 år fået taget et røntgenbillede eller en MR-scanning, har vi mulighed for at rekvirere billederne. 

Gavekort

Skulle du have lyst til at give et gavekort til en, du kender, laver vi det gerne på det beløb du ønsker.  De findes i fysisk form.

Nyttige links

Gitte Mogensen www.gittemogensen.dk

Dansk Kiropraktor Forening, www.kiropraktor-foreningen.dk, for alt om kiropraktik generelt.

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, www.dskkb.dk kiropraktorernes videnskabelige selskab.

Forskningsinstitut og videnscenter, der producerer sundhedsvidenskabelig forskning inden for kiropraktik og klinisk biomekanik Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB)

Henvisning til øvrige kiropraktorer: http://www.kiropraktor-foreningen.dk

Information om Patientforeningen: Patientforeningen Kiropraktik og Sundhed.

Alt om idrætsskader og øvelser til genoptræning: www.sportnetdoc.dk.

Videndatabase om sundhed og sygdom www.netdoktor.dk

Det offentlige sundhedsvæsen på internettet  www.sundhed.dk

Kiropraktoruddannelsen www.sdu.dk/Uddannelse/Kandidat/Klinisk_biomekanik

Patienterstatningen www.pebl.dk

Styrelsen for patientklager stpk.dk

Den utilsigtede hændelse  https://stps.dk

Klag over sundhedsfaglig behandling https://www.borger.dk

Online Booking

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du ikke lige fandt svar på dit spørgsmål. Vi sidder klar ved telefonen og mail.