Gla:D træning
Genoptræning af hofte og knæ efter GLA:D metoden
GLA:D® er et specifikt uddannelses-og træningstilbud til alle med symptomer på artrose (slidgigt) i knæ- eller hofteled.
Vi tilbyder
GLA:D-træning
Hvem er GLA:D-træning for:
For alle med symptomer på artrose (slidgigt) i hofte- og knæled.
Alle kan deltage i træningen uanset grad af artrose, smerter og kropslig formåen, og selv den i forvejen aktive patient bliver udfordret med henblik på kvalitet og kontrol i øvelserne og kan forvente samme forbedring i smerte som den mindre aktive patient.
Gennem specifik træning er målet at:
- Reducere smerte
- Forbedre funktionen
– og herigennem lette dagligdagen og undgå eller udsætte en evt. operation.
Træningen tilpasses den enkelte og foregår under fysioterapeutisk vejledning.
Efter endt forløb fortsættes træningen på egen hånd fx i hjemmet.
Instruktør: Mia Nielsen, Fysioterapeut og GLA:D-uddannet.
Tidspunkt: Træningen foregår her på Rygcenter Aarhus. Forløbet varer 8 uger, hvor du møder 2 gange om ugen.
Kontakt os for at høre nærmere om næste holdopstart.

Indhold i GLA:D-forløbet

Patientuddannelse
To undervisningssessioner hvor man lærer om artrosens kendetegn, risikofaktorer, symptomer, behandlingsmuligheder, træning og fysisk aktivitet, smertehåndtering, hjælp til selvhjælp. Vi bruger de første to træningsgange til dette.
8 ugers neuromuskulær træning
Holdtræning anbefales, da studier har vist at det er næsten dobbelt så effektivt som hjemmetræning. Deltagerne instrueres i individuelt tilpassede træningsprogrammer, som eventuelt suppleres af hjemmeøvelser.
Træningen sigter mod at bedre stabiliteten for musklerne omkring leddet, biomekaniske principper, muskelstyrke og funktionelle egenskaber.
Efter endt forløb fortsættes træningen på egen hånd fx i hjemmet.
Opfølgning
Efter 3 måneder laver vi en test på dig og du udfylder et spørgeskema. Efter 12 måneder får du tilsendt et spørgeskema pr. mail.
Hvordan kommer jeg i gang med GLA:D-træning?
Vi har løbene opstart af hold. Vi registrerer dine oplysninger og kontakter dig når vi starter nye hold igen. Du er også meget velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til GLA:D-træning.
Nyttig info:
Se vores priser her
Der ydes tilskud fra sygeforsikring danmark. Der er ikke tilskud fra den offentlige sygesikring.